Gode og velfungerende faciliteter er essentielle, når der i vores samfund, er behov for ambulant behandling, forebyggelse, psykiatri- og rehabiliteringstjenester eller nye boformer indenfor sundhed.
Vores primære fokus er at skabe sundhedsbyggerier for nuværende og fremtidige generationer, og som blandt andet sikrer optimal pleje, tilpasningsmuligheder til nye behandlingsformer og -behov og effektive workflows for det sundhedsfaglige personale og driften.
Vi lægger blandt andet vægt på at skabe et helende miljø hvor forbedret indeklima med fokus på akustik, luftkvalitet og dagslys sammen med kontakt til natur, og hvor betydningen af integreret kunst og sanselighed er afgørende for menneskers fysiske og mentale velbefindende og et godt behandlingsforløb. Læs mere om vores tilgang til helende arkitektur på Regionalhospitalet Gødstrup her.
Nyt og gammelt på langt og kort sigt
Vi fremmer bæredygtige initiativer i sundhedsprojekter gennem velplanlagte og fleksible designs, der understøtter en helbredende og behagelig atmosfære. Herunder alle væsentlige dele af social bæredygtighed, som sætter mennesket i fokus og skaber projekter, der er robuste og tilpasningsdygtige på kort og lang sigt.
Gennem dette fokus på bæredygtighed skaber vi projekter, der kan tilpasse sig fremtidige behov og krav, samtidig med, at vi sikrer lavest muligt CO2-aftryk både under opførelse og ved drift.
Nyt Aker Sygehus i Oslo er et eksempel på transformation af eksisterende bygninger, der skaber et sammenhængende flow med nye moderne behandlingsbygninger.
Vi udvikler komplekse sundhedsprojekter i alle faser og i stærke partnerskaber
For at sikre disse komplekse og omkostningstunge projekters økonomi og fremdrift og samtidig skabe arkitektur med mennesket i centrum, tilrettelægger og faciliterer vi blandt andet design- og brugerprocesser fra et tidligt stadie, definerer klare projektrammer og inddrager rette samarbejdspartnere og aktører rette tidspunkt.
Vi kan ikke være de bedste til alt, men sammen kan vi skabe værdi for vores kunder, brugere og samfund. Derfor samarbejder vi, når det giver værdi for projektet, med relevante partnere for at sikre, at vi altid har de rigtige mennesker og kompetencer på vores hold.
Efter behov inkluderer vi sundhedsfaglige kolleger på tværs af vores skandinaviske kontorer. Vores sundhedsteams bestræber sig på at skabe projekter, der udfordrer traditionelle sundhedsbyggerier og har, udover traditionelle skitserings- og projekteringskompetencer, ekspertise inden for blandt andet planlægning, programmering, brugerinddragelse, konceptudvikling, Master- og designmanualer, wayfinding og Spaceplanning.
Hertil kvalitetssikring, udbud, fagtilsyn, opfølgning og as built samt varetagelse af projekt- og projekteringsledelse, byggeledelse samt IKT- og BIM-ledelse, gennem vores digitale værktøjer.
Få tidssvarende rådgivning indenfor sundhed
Vores erfarne team sikrer, at vi tager højde for de nyeste krav, teknologier og demografiske udvikling i vores rådgivning og arkitektoniske tilgang. Vi forstår vigtigheden i at skabe tidssvarerende og fremtidssikre sundhedsfaciliteter, hvor arkitektur og æstetik defineres af funktionalitet, bæredygtighed, evidens og data.
Vi udfordrer traditionelle normer inden for sundhedsbyggeri ved at integrere innovative løsninger og skabe visionære projekter, der opfylder både nutidens og fremtidens behov.
Ved at kombinere vores ekspertise med viden om aktuelle såvel som kommende krav og behov inden for sundhed, er vi i stand til at levere skræddersyet rådgivning, der bidrager til at skabe nye innovative løsninger og grønnere projekter indenfor sundhedsområdet. Vi har skabt Dronning Ingrids Hage, som er en ny boform for personer med demens i Oslo.
Vores mål er at sikre, at sundhedsprojekter ikke kun er funktionelle og effektive, men også skaber et helende og stimulerende miljø. For eksempel har brede korridorer og integrerede akustikløsninger bidraget til færre alarmopkald, et roligere miljø og øget sikkerhed for patienter og personale på Skejby Psykiatri i Aarhus.
Ønsker du rådgivning indenfor udvikling af dit kommende sundhedsprojekt? Vi er klar til at skræddersy et team af designere, arkitekter og ingeniører kontakt os her.
Vores projekter indenfor sundhedsarkitektur spænder bredt og i forskellig skala: