Arkitema vandt den efterfølgende arkitektkonkurrencen med et projekt, der på mange måder udmærker sig som en markant men diskret bygning. Projektet spiller sammen med sin kontekst, og hvor man udefra ser en lav blød bygning rejse sig, oplever man først inde i bygningen den imponerende skala i det to etager høje rum, hvor man via en stor tribunetrappe ankommer ned i bygningen, der nu åbner sig op med store glaspartier mod en af parkens attraktioner Kalø Vig, med den historiske ruin i horisonten.
En ny velkomst til Mols Bjerge
-
- Nationalpark Mols Bjerge
- Bygherre
-
- SlothMøller
- Ingeniør
-
- Adresse
- Kalø Vig, Rønde
-
- År
- 2016 -
-
- Omfang
- 750 m²
-
- Arkitekt
- Arkitema
-
- Landskab
- Arkitema
Samtidig har vi tænkt projektet sammen med det nærliggende og bevaringsværdige jagtslot tegnet af Hack Kampman i starten af 1900-tallet, der via et slynget stiforløb bliver bedre formidlet og udgør endnu en destination for besøgende i området. Velkomstcentret placeres langs det eksisterende strandhus, der skal fungere som administrationsbygning.
Grundens skrånende terræn resulterer i et velkomstcenter, der fordeler sig på to niveauer. Øverste niveau, hvor indgangsparti, garderobe og toiletter bliver placeret, vil altid være åbent for gæster, der bydes velkommen i et hus, hvor træ og tegl er de dominerende materialer. Imens der på det nederste niveau vil være udstillingsområde samt café og restaurant med en storslået panoramaudsigt mod Kalø Slotsruin.
De to niveauer bliver, foruden en almindelig trappe og elevator, forbundet via tribunetrappen. Den giver overblik over udstillingsområdet og tilbyder siddepladser til skoleklasser og andre gæster. Tribunen fortsætter uden for bygningen, så der også ude i det fri skabes et smukt og anvendeligt rum.