Jagtens Hus

Nyt domicil til Danmarks Jægerforbund

Det nye domicil rummer arbejdspladser, mødefaciliteter og jagtstue lige op til det smukke skovbryn, med udsigt til Kalø Vig og med engen lige udenfor.
  • Danmarks Jægerforbund
    Bygherre
  • Sweco
    Ingeniør
  • Adresse
    Molsvej 34, Rønde
  • År
    2013-16
  • Omfang
    2200 m²
  • Arkitekt
    Arkitema
  • Landskab
    Arkitema
Arkitema Jagtens Hus Photo04 Photographer Niels Nygaard web

Opgaven omfatter et nyt domicil til Danmarks Jægerforbund, herunder Administrations- og laboratoriebygning, Uddannelsesbygning samt Formidlingsbygning.

Jagtens Hus placerer sig blidt i landskabet som to enkle længebygninger i to planer, der har shelteret som sin primære inspirationskilde. To skærmende tage vokser ud af landskabet og etablerer rum for længebygningernes funktioner. Tagenes tyngde modsvares i en elegant trækonstruktion med synlige bjælker, der mimer træstammernes stolte knejsen i skovkanten lige ved siden af. Imellem bjælkerne åbner bygningen sig op mod omgivelserne via store glaspartier. Disse åbne rum står i flot kontrast til de lukkede kerner, der iscenesætter lyset, når det strømmer ned via det enkle ovenlys.

Arkitema Jagtens Hus Photo Niels Nygaard 43
I Jagtens Hus ophæves adskillelsen mellem inde og ude.
Arkitema Jagtens Hus Photo31 Photographer Niels Nygaard web
Arkitema Jagtens Hus Photo32 Photographer Niels Nygaard web

Hele tiden er naturen nærværende. Både når man sidder ved skrivebordet og kan se direkte ud i landskabet, når man går igennem den overdækkede gangzone, holder pause i denne helt særlige zone, eller når man sidder og hører spændende jagthistorierne inde i Jagtstuen. Mellem de to længebygninger og udstillingsbygningen opstår en naturlig plads. Her kan der afholdes parader efter vigtige undervisningstimer i jagt og vildtforvaltning, samlinger eller bålarrangementer på lune sommeraftener.

Arkitema Jagtens Hus Photo06 Photographer Niels Nygaard web