Lysningen

Ny skole i Viborg

Lysningen skal fungere som et nyt bydelshus for lokalområdet Overlund, hvor både skole og idræt bliver bærende kulturinstitutioner, der spiller sammen med områdets natur.
  • Viborg Kommune
    Bygherre
  • Sloth Møller
    Ingeniør
  • Adresse
    Gl. Randersvej, Overlund, Viborg
  • År
    2019 - 2023
  • Omfang
    11.340 m²
  • Arkitekt
    Arkitema
  • Lanskab
    Arkitema
Arkitema 01 overlund ankomst forside web

Her skal summe af liv døgnet rundt, når børn, unge, voksne og ældre alle bliver brugere af en bygning, der danner ramme for en lang række forskellige aktiviteter, der peger ud over dagtidens skolefunktion. Således er der efter endt skoletid adgang til størstedelen af skolen og de attraktive idrætsfaciliteter.

Arkitema 02 overlund lysningen web

Centralt i bygningen er et stort åbent atrium - en lysning - hvorfra forskudte plateauer fordeler sig, så man primært kun bevæger sig en halv etage op eller ned mellem etagerne. Dette gør, at alle etager opleves tæt forbundne med hinanden. Opdelingen af etagerne udnyttes til at skabe husets hovedflow, som en flydende opstigning mellem plateauerne. Halv-niveauerne er forbundet via trapper, der i det daglige bruges som lokale amfitrapper til undervisning og samlinger.

Arkitema 03 overlund plc web
Det skal kunne mærkes, ses og fornemmes hvorvidt man undervises i enten matematik-, sprog- eller kulturfag.

Skolen er designet til projektbaseret undervisning med stærk faglig kodning i læringslandskabet. På denne måde er undervisningsrummene kodet efter fagligheden i de forskellige fag, så rummene i høj grad iscenesætter og understøtter det pågældende fag. Det skal kunne mærkes, ses og fornemmes om man undervises i enten matematik-, sprog- eller kulturfag. Alle elever i indskolingen har dog stadig hjemmeklasser, så de yngste har en tryg og overskuelig base.

Arkitema 05 Overlund Hallen web

Lysningen bliver et bæredygtigt byggeri, der opføres med træ i bærende konstruktioner, facader og i interiøret. Træet som primært materiale giver Lysningen karakter og identitet, samtidig med at det bidrager til en lys og imødekommende arkitektur for borgerne i det østlige Viborg.