Kronborg Strand er et boligprojekt, hvor punkthusene vender og drejer sig langs stranden. Det sikrer attraktive kig fra byen og ned mod stranden - et kig der indrammes og forstærkes ved de nordiske inspirerede boliger med facader i træ og skrånende tagflader i sort tagpap. Som et ekstra element har vi integreret okkerfarvede felter i betonen, der henter sin inspiration fra områdets gamle joller, som har sejl i samme toner.
Tæt på lyset og nær den storslåede udsigt
-
- Ejendomsudvikling Kronborg Strand
- Bygherre
-
- WR Enterprise A/S
- Totalentreprenør
-
- Adresse
- Strandpromenaden, Helsingør
-
- År
- 2018 - 2021
-
- Omfang
- 15.000 m²
-
- Arkitekt
- Arkitema
-
- Landskab
- Arkitema
Mellem husene har vi etableret et sænket landskab, der med marehalm og klitroser indpasser sig og forstærker forbindelsen til stranden. Her er man altid tæt på lyset og nær den storslåede udsigt som er så karakteristisk for stedet.
De i alt 157 boliger er fordelt på i alt 24 huse og rummer tre typer huse: Strandvillaerne, Strandhusene og Byhusene med variationer indenfor hver type. Strandvillaerne er eksklusive boliger i to til tre etager og ligger primært i første række med panoramisk udsigt og ophold mod vandet. I anden række findes både strandvillaer og strandhuse i varierende højde med mulighed for både eksklusive og komfortable boligtyper. Byhusene er de højeste hustyper i op til 6 etager, etageboliger med udsigt og beskyttet ophold på terrasser eller altaner, og de er samtidig velegnede til erhverv i kraft af deres størrelse og beliggenheden mod byen.