De to forhenværende skoler, Brundlundskolen og Rugkobbelskolen, samt fem fritidstilbud er blevet sammenlagt til den 4-sporede skole, Kongehøjskolen, med tilhørende SFO. Skolen har sine afdelinger placeret på to matrikler – én med indskolingen og én med mellemtrin og udskoling.
4-sporet skole med SFO i Aabenraa
-
- Aabenraa Kommune
- Bygherre
-
- MOE
- Ingeniør
-
- Adresse
- Tøndervej 90 / Dr. Margrethes Vej 60, Aabenraa
-
- År
- 2012-2015
-
- Omfang
- Nybygning: ca. 4.250 m², ombygning: ca. 6.550
-
- Præmiering
- 1. præmie i indbudt konkurrence
-
- Arkitekt
- Arkitema
-
- Landskabsarkitekt
- Arkitema
På indskolingens matrikel findes en række ombyggede lagerhaller, hvor der er etableret klasserum, fællesrum og samlingssted for SFO'en. De anvendelige dele af hallerne er bevaret og om-og tilbygget samtidigt med, at der er foretaget partielle nedrivninger for at skabe lys og rum. En stor lagerhal er desuden ombygget med diverse værksteder, faglokale for musik, køkken samt en stor multihal til idræt og fritid. Både faglighed, fritid og plads til store armbevægelser gennemsyrer stemningen i den ombyggede multihal. Dele af multihallen er uopvarmet, hvorved den er velfungerende til udeleg, når vejret er dårligt. Desuden kan multihallen bruges af foreninger og offentligheden i aftentimer og weekender.
Mellemtrinnet og udskolingen har til huse i en af Rugkobberskolens tidligere faciliteter, der er blevet om- og tilbygget. I skolebyggeriet, hvor udskolingen har undervisning, findes skolens aula, bibliotek, personalefaciliter og faglokaler, mens mellemtrinets opholdssted, foruden de klassiske lokaler, har fået et stort fællesrum med læringstrappe, som inviterer til samling.
Skolen rummer de nyeste tanker og visioner inden for leg og læring og opfylder nutidens krav til indeklima og energiforbrug, og er desuden blevet facade- og energirenoveret.
Byggeriet er transformeret i tæt samarbejde med Aabenraa Kommune og byggeriets brugere. I samarbejdet med brugerne var der et målrettet fokus på de enkelte fag og på børnenes behov.