Med et enkelt og svævende design skiller den nye gang- og cykelbro i Trekroner sig ud. Projektet spiller en betydelig rolle i lokalsamfundet, hvor broen har til formål at forbinde campusområdet på Roskilde Universitet og resten af Trekroner.
Et brokoncept, der skaber tryghed for byens brugere.
-
- Roskilde kommune
- Bygherre
-
- MTH
- Entreprenør
-
- COWI
- Ingeniør
-
- Adresse
- Trekroner Allé, Roskilde
-
- År
- 2021 - 2022
-
- Omfang
- Længde: 34,5 m, spænd: 30 m, bredde 4 m
-
- Arkitekt
- Arkitema
Broen iscenesætter det urbane rum og bliver en dragende og unik oplevelse for områdets beboere med potentiale for at blive endnu et arkitektonisk vartegn i Trekroner. Konstruktionen udføres i cortenstål uden yderligere behandling af overfladen, og med dette sikres en levetid, der strækker sig langt ud i fremtiden.
Belysningen tager aktivt del i broens udtryk og oplevelse. Både om dagen og om natten filtreres lyset gennem broens værn af strækmetal og danner et varierende og levende lys spil, der sikrer, at broen omdannes til en rytmisk og lysende sekvens ved mørkets frembrud. Broen vil derfor fremstå som et lysende let univers, der fortsat indrammer ankomsten til Trekroner og skaber tryghed for de passerende i de mørke timer.
Brokonceptet udarbejdes i et tæt samarbejde med COWI, Roskilde kommune og MTH. Den nye gang- og cykelbro forventes at kunne tages i brug i foråret 2022.