Fire kvarterer kommer til at udgøre den nye bydel Bindesbøll Byen i Risskov i det nordlige Aarhus, hvor et tidligere psykiatrisk hospital bliver omdannet til boligkvarter. I Visionen er at skabe en ny bydel, hvor stedets eksisterende og unikke bygnings- og landskabsmæssige kvaliteter forstærkes.
Bindesbøll Byen
Skovhusene og Parkhusene
I Bindesbøll Byen opføres 110.000 kvm boliger fordelt på godt 1.200 nye boliger i primært 2-3 etager. Boligerne er indrettet i dels historiske bygninger tegnet af Bindesbøll, dels som nybyggeri i området, hvor blandt andet kvartererne Skovhusene og Parkhusene tilpasser sig omgivelserne med historiske bygninger og skrånende, naturskønt terræn.
-
- Lærernes Pension Ejendomme
- Bygherre
-
- KPC
- Totalentreprenør
-
- Adresse
- Bindesbøll Byen, 8240 Risskov
-
- År
- 2018 -
-
- Omfang
- 110.000 m²
-
- Arkitekt
- Arkitema
-
- Landskabsarkitekt
- Arkitema
Skovhusene


Skovhusene placerer sig naturligt mellem smukke gamle træer få meter fra Riis Skov. I alt kommer ni punkthus med sammenlagt 71 lejligheder, til at indpasse sig nænsomt i det skovbeklædte skrånende terræn, der er så karakteristisk for denne del af bydelen Risskov.


Parkhusene

Foran det tidligere psykiatriske hospital, åbner en stor, gammel park sig mod Århusbugten, og Parkhusene kommer til at støde op til netop denne park. Bygningerne er udført som rækkehuse i to plan med gedigne materialer og tilpasset det skrånende terræn der kendetegner parken ned mod bugten. Alle parkhusene har egen have plus et flisebelagt område på den modsatte side af huset. Her er to egne p-pladser på grunden.