Med et enkelt og overbevisende greb har vi opført et hus, hvor perforerede facadeplader med plisserede foldninger vækker mindelser om det klassiske scenetæppe som vi kender det fra de allerførste biografer. Bag dette gardin kan filmene trygt åbne op for filmiske oplevelser og byen inviteres indenfor, når gardinet i stueplan løfter sig og blotter sin transparente underetage med butikker og caféer. Samtidig trækkes gardinet elegant til side i den ene ende af bygningen, hvor foyer og trapperum fører biografgæsterne op igennem bygningen og ud i de i alt 5 sale med plads til 650 tilskuere eller videre op til restauranten på toppen af bygningen.
Bliver Danmarks første Guld-certificerede biograf
-
- NREP
- Bygherre
-
- EKJ Rådgivende Ingeniører
- Ingeniør
-
- Vestergaard Nielsen A / S
- Totalentreprenør
-
- HAI Horsens
- Facade
-
- Adresse
- Hamborg Plads, Nordhavn
-
- År
- 2017 - 2019
-
- Omfang
- 6.531 m2
-
- Certificering
- Præcertificeret til DGNB Guld (forventet 2025)
-
- Arkitekt
- Arkitema
-
- Priser
- Tyndpladeprisen 2022 | Aluminiumsprisen 2022
Med sin placering ud til en kvartersplads taler facadens rødbrune, anodiserede plader fint sammen med områdets farvetone, og bygningens bølgende kontur og perforering sikrer en visuel oplevelse, hvor lys og skygge danner uanede mønstre i løbet af dagen.
Byggeriets stueetage og øverste etage har ikke nogen bærende eller afstivende vægge, hvilket gør det nemt at flytte og opsætte nye vægge. Samtidig er råhuset dimensioneret med nyttelaster, svarende til det niveau, man anvender ved byggeri af stadiontribuner. Derfor kan man let ændre anvendelsen af alle etager til stort set hvad som helst - musik, udstilling, idræt eller let erhverv.
Bygningen er opført af materialer, som er fri for uønsket kemi, er langtidsholdbare og som i vidt omfang kan skilles ad og genbruges, når bygningen en dag skal bruges til noget andet, renoveres eller helt rives ned. Bygningen er landets første biograf, der, indtil videre, er præcertificeret til DGNB Guld.
