Søkvarteret

Natur og fællesskab i centrum

Søkvarteret vil blive kronen på værket i Hedehusenes nye ambitiøse bydel, NærHeden. Her skal naturen skabe grundlag for stærke fællesskaber, og en grøn forbindelse skal samle bydelen med resten af NærHeden.
  • Høje Taastrup Kommune
    Bygherre
  • FB Gruppen
    Udvikler
  • Adresse
    Nærheden, Hedehusene
  • År
    2021-2028
  • Omfang
    160.000 m²
  • Arkitekt
    Arkitema
  • Landskab
    Arkitema
Arkitema Søkvarteret 04 web

I Søkvarteret, der bliver placeret i den østlige del af NærHeden, vil naturen og kvarterets eksisterende søer være omdrejningspunkt for den nye bebyggelse. Bydelens varierede udbud af boligtyper og uderum bindes sammen af en rekreativ grøn forbindelse kaldet "Søruten," der følger kvarterets beboere og besøgende gennem området. Søruten viser vej i smuk natur til en række fællesskabsfunktioner, heriblandt en ny daginstitution, et kontorfællesskab, Søkvarterets eget kvarterhus og mindre lege-, opholds- og træningspladser. Stiforbindelsen i det eksisterende NærHeden 'Loopet’ kobles sammen med Søruten til én sammenbindende struktur.

Søkvarteret skal, ligesom den resterende del af NærHeden, opleves som et levende og varieret sted at bo. Med udgangspunkt i et ønske om miljømæssig og social bæredygtighed er nøglebegreberne for området natur og fællesskab. Det er således Søkvarterets ambition, at så mange som muligt skal bo med direkte adgang til naturen, der skal bidrage til et rigt fællesskab ved at skabe tydelige tilhørsforhold og understøtte godt naboskab.

Arkitema Søkvarteret 01 web
Det er Søkvarterets ambition, at så mange som muligt skal bo med direkte adgang til naturen.

Ønsket om mangeartede fællesskaber skal understøttes gennem et samspil mellem bygninger og byrum, som skal forstærke det kuperede landskab og invitere naturen helt ind mellem boligerne til et væld af varierede opholds- og mellemrum.

Arkitema har udarbejdet masterplanen, for Søkvarterets 160.000 kvm bebyggelse, mens FB Gruppen udvikler og konkretiserer planerne for projektet. Hele NærHeden forventes færdigudviklet i 2028.

Arkitema Søkvarteret 02 web