Rammeaftale med Lejerbo

Arkitema Lejerbo aftale

Rammeaftale med Lejerbo

4 februar 2022

En væsentlig del af Lejerbos boliger skal i de kommende år renoveres. Derfor har Lejerbo gennem en udbudsproces netop udpeget vinderteamet af en rammeaftale på renoveringsopgaver i hele landet. Teamet, bestående af Arkitema og COWI, skal rådgive Lejerbo i forbindelse med såvel renoveringer som nybyggeri. Målet er at skabe sunde bæredygtige kvalitetsboliger til Lejerbos beboere gennem høj kvalitet i forbindelse med planlægning og projektering af de mange spændende opgaver.

"Jeg ser meget frem til, at vi skal samarbejde og dele vores viden og arbejdsmetoder med Lejerbos beboere og Lejerbos Bygge- og udviklingsafdeling. Vores tilgang til alle projekter i det almene er at være i øjenhøjde med beboerne. Vi arbejder målrettet for at balancere ambitionen om sunde og sociale boligforhold med arkitektur, byggeteknik, rammebeløb og budget. På den måde gør vi projekterne bygbare og til at betale. Det har vi stor erfaring med og vi glæder os til at komme i gang," fortæller Søren Haugsted, Partner i Arkitema.