Endelig kan renoveringen af Sønderparks 400 boliger i Ringsted gå i gang!
Med Wissenberg A/S som totalrådgiver, DAB som forretningsfører, har vi været med til at skabe den helhedsplan, som NCC som hovedentreprenør nu skal gennemføre. Renoveringen vil genoprette og fremtidssikre Ringsted Almene Boligselskabs store boligafdeling, Sønderpark.
Jakob Suenson Schou, partner hos Arkitema, fortæller:
"Beboerne kommer til at opleve et markant kvalitetsløft, når Sønderpark får skiftet de utætte tage og facader, og samtidig får lysfyldte trappeopgange, nye badeværelser og adgang til små haver fra stueboligerne."
Vores helhedsplan omfatter:
- Udskiftning af tage og facader for at forebygge yderligere vandskader
- Totalrenovering af alle badeværelser
- Nye vand- og afløbsinstallationer
- Etablering af nye ventilationsanlæg for et sundere indeklima
- Modernisering og sikring af altaner
- Nye vinduer og indgangspartier for bedre isolering og sikkerhed
Disse tiltag vil også bidrage til reduceret energiforbrug og forlænget levetid på bygningerne.
Målet er at skabe et attraktivt boligmiljø, hvor både nuværende og fremtidige beboere ønsker at bo.