Dronning Ingrids Have er et banebrydende koncept for demensomsorg i Oslo. Beliggende på Tøyen, med Lille Tøyen haveby som nærmeste nabo, vil denne demenslandsby betyde meget for dem, som bor der.
En ny boform for personer med demens i Oslo
-
- Omsorgsbygg
- Bygherre
-
- Arkitema
- Arkitekt
-
- HENT
- Totalentreprenør
-
- ÅF
- Ingeniør
-
- Adresse
- Oslo
-
- År
- 2019-2021
-
- Omfang
- 17.000 m²
Projektet er udformet som en landsby med 130 boenheder fordelt på 19 bofællesskaber, hvor hver enhed rummer seks til otte beboere. Hver beboer har sit eget rum med eget bad, samtidig med de deler fællesområder, såsom indgangsparti, stue og køkken. Facaderne, der vender ud mod omgivelserne, er beklædt med tegl i to forskellige nuancer for at give et varieret udtryk, samtidig med at bygningen tilpasser sig omgivelserne.
Indvendigt er bygningsmassen brudt op, og facaderne mod de tre forskellige uderum, som opholdsgrupperne er forbundet med, er givet forskellige karakterer. De tre uderum, Bytorvet, Skovhaven og Parken, har hvert sit landskabskoncept og danner sammen med de indre facader grundlaget for trivsel for beboere og besøgende i havebyen. Beboerne kan frit bevæge sig rundt mellem haverne og fællesarealerne, og overalt oplever de omgivelser, som de kan genkende fra deres tidligere liv.
I fællesområderne findes der flere tilbud, såsom butik, cafe, kultursal, restaurant/pub, frisørsalon, lægekontor og flere hobbyrum, herunder et bryggeri og en gammelt restaureret tjenestebolig, som kan benyttes til forskellige formål.
Dronning Ingrids Have er et passivhus i energiklasse A. Der er installeret solcellepaneler på taget for egen strømproduktion, og bygningen opvarmes af fjernvarme og energibrønde. Byggeriet er skabt i tæt samarbejde med bygherren, Omsorgsbygg, samt plejehjemsadministrationen og i partnerskab med HENT som totalentreprenør og rådgivere fra Afry.