Trähus Ör

Ny bydel i træ i Sundbyberg

Hvordan udvikler man en bebyggelse, så den er både moderne i sin arkitektur og inkluderende som social arkitektur? Med Trähus Ör foreslår vi en bebyggelse, der både i sin form, i sin blanding af boligformer og i sit materiale er et oplagt svar på denne udfordring.
  • Folkhem
    Beställare
  • År
    2017-
  • Omfång
    16 400 m²
  • Arkitekt
    Arkitema
Arkitema Ör Centrum2 web

Trähus Ör består af seks forskellige bygningsvolumener opført i en massivtræskonstruktion, der trapper ned i højder, fra sine højeste 10 etager mod områdets boliger og skole til fire etager mod vejen. Samtidig integreres passager igennem området og indbydende pladser, når bebyggelsen elegant glider over i et større torv. Det gør, at man kan skyde genvej gennem bebyggelse og nå frem til skolen, der ligger op til bebyggelsens nordvestlige hjørne. I den levende underetage, er der plads til f.eks. købmand, café, fitnesscenter og bibliotek, hvilket også vil være med til at skabe et indbydende område. På denne måde vil gårdrummet og pladserne og torvet summe af liv, og har beboerne brug for mere privatliv kan de opsøge de store fælles tagterrasser med mulighed for ophold, hvor også hyggelige væksthuse udgør tempererede lommer på kolde efterårsdage.

Arkitema Ør Centrum 1 web

Dets imødekommenhed understreges yderligere i materialevalget, hvor vi har anvendt træ som gennemgående materiale fra facaderne over konstruktionen til interiøret. Træ udstråler varme og taktilitet, og er samtidig med til at adskille bebyggelsen fra omgivelserne og sætte standarden for en moderne by, hvor valget af træ resulterer i et betydeligt mindre klimafodaftryk end konventionelle byggematerialer. Samtidig er materialet identitetsskabende for beboerne, der nu bor i byens nye, store træhus.

En mangfoldighed i boligformer styrker desuden stedets levende karakter. I Trähus Ör bor mange forskellige mennesker under samme tag i lejeboliger, ejerboliger, ældreboliger og overgangsboliger for ældre.

Arkitema Ør Centrum web

I udviklingen af bebyggelsen har Arkitema lavet en social handlingsplan, der bl.a. inkluderer en række involverende aktiviteter for alle aldersgrupper fra lokalområdet. Derudover har projektpartnerne forpligtet sig til at tilbyde job og praktikophold i planlægnings- og anlægsfasen for unge og sårbare mennesker.