En vigtig milepæl er nået for vores projekt “Mary Elizabeth’s hospital"

Mary Elizabeths Hospital

En vigtig milepæl er nået for vores projekt “Mary Elizabeth’s hospital"

2 juni 2022

Vi er utrolig stolte over at opleve en vigtig milepæl for "Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide" i København. I denne uge har Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary ved en officiel ceremoni lagt grundstenen til det nye børnehospital.

Det er i et tæt samarbejde med Region Hovedstaden, 3XN / GXN, NIRAS, og Kristine Jensen Landskab & Arkitektur, at vi tegner det nye hospitalsbyggeri. Dette indebærer blandt andet et unikt hospitalsdesign, der vil kunne tilbyde de bedst mulige betingelser for et hospital dedikeret til heling, læring og leg.

Denne milepæl markerer desuden, at projektet nu for alvor går ind i byggefasen. Sammen med alle involverede i designprocessen er vi et skridt tættere på at realisere vores ambitioner om at skabe gode og trygge rammer for børn.