Arkitema og COWI i spidsen for nyt digitalt værktøj til hele byggebranchen

BIM og reception 035

Arkitema og COWI i spidsen for nyt digitalt værktøj til hele byggebranchen

14 september 2022

Fra den 1. januar 2023 indfases bygningsreglementets nye krav til bygningers klimaaftryk. Kravene omfatter en grænseværdi for hvor meget CO₂ nye bygninger på over 1000 kvadratmeter må udlede i deres livscyklus, målt med Life Cycle Assessment (LCA), som angiver en bygnings klimabelastning. Fra 2025 udbredes CO₂-loftet til nybyggeri generelt.

Arkitema og COWI står bag en helt ny platform, der skal gøre det lettere for alle i byggebranchen at dokumentere byggeriets klimaaftryk, når de nye krav træder i kraft fra nytår. Platformen rummer et nyt digitalt dokumentationsværktøj der skal beregner det totale aftryk af CO₂ på bygningsniveau, og med flere vigtige aktører om bord, heriblandt Green Building Council Denmark og Molio, er man snart klar til at byde alle i byggebranchen indenfor.