Genveje


Indhold

Hammel Neurocenter - Om- og tilbygning

Se flere billeder fra projektet

Adresse: Voldbyvej 15, 8450 Hammel, DK
Bygherre: Silkeborg Centralsygehus
Arkitekt: Arkitema, Arkitektfirmaet Gråbrødrene samt Årstiderne Arkitekter
Landskab: Arkitema
Entreprenør: J&B Entreprise A/S
Ingeniør: Rambøll
Bygherrerådgivere: Arkitema (arkitektdelen) samt Carl Bro as (ingeniørdelen)
Omfang: Ca. 6.500 m² nybyggeri samt 5.800 m² ombygning
Opført: 2001-2004

I forbindelse med at Hammel Neurocenter fik status som vestdansk center for tidlig rehabilitering for svært handicappede børn, unge og voksne, stod Arkitema for udarbejdelsen af generalplanen for udvidelse af det eksisterende Hammel Neurocenter. Arkitema har desuden udarbejdet forprojekter som grundlag for udbud til totalentreprise.
Som udgangspunkt for generalplanen har vi sammen med personalegrupper afholdt en række møder med fokus på at skabe de bedste rammer for genoptræning.
Nybyggeriet binder det eksisterende centers mange mindre bygninger sammen til et samlet anlæg omkring en beskyttet gårdhave. Ligeledes forbedres centerets logistik i væsentlig grad. I den nederste etage ligger uddannelsescenter med multisal, der kan anvendes til foredrag, træning m.m. Her ligger også foyer i tilknytning til et administrationsområde. På første etage placeres et sengeafsnit for børn, samt en ny kantine for hele centeret, der har tæt kontakt til en sansehave i et beskyttet gårdrum. På de to overliggende etager placeres moderate og intensive afsnit; hver med 15 sengestuer samt opholds- og træningslokaler. Sidste etape var ombygning af den eksisterende hovedbygning. Her er fysioterapi i stueetagen og tre sengeafsnit på de øvrige etager. Det færdigudbyggede neurocenter blev indviet i oktober 2004.

Kontaktperson


Ole Nielsson

Tlf.: 2086 7011
on@arkitema.dk