Genveje


Indhold

Endnu mere tromme - Arkitema vinder udvidelsen af Kulturhuset Trommen i Hørsholm

21. jun. 2012


Onsdag eftermiddag offentliggjorde Sport-, Fritids- og Kulturudvalget i Hørsholm Kommune Arkitema som vinder af konkurrencen om en fornyelse af Kulturhuset Trommen.

“Trommen er i forvejen et specielt hus, og opgaven har været at bringe det ind i fremtiden til gavn for brugerne. Det skal være en ramme, der understøtter og inspirerer til læring, viden og kultur”, siger Dorthe Keis, der er associeret partner i Arkitema og ansvarlig for projektet.

Et mangfoldigt kulturhus
Arkitekt Niels Holscher, der har været formand for bedømmelsesudvalget, kalder arkitekternes forslag for »en righoldig og mangfoldig verden« med »flow og frodighed«. I sin begrundelse skriver dommerkomiteen: »Forslaget arbejder konsekvent med at aktivere de omkringliggende byrum med mange nye muligheder. Der skabes mod vest en legeplads og bibliotekshave med udeservering til cafe området. Mod øst underskæres facaden for at få åbnet huset mod byens liv. Indvendig nedrives de oprindelige rumadskillelser og kontorer og der åbnes op så cafe, foyer, ankomst område og bibliotek bindes sammen. På den måde skabes der lys, luftig-og gennemsigtighed gennem rydning af væggene så den oprindelige bygningsstruktur kommer til sin fulde ret.«.
Derudover påpeger dommerkomiteen, at forslaget løser de omkringliggende byrum på realistisk og visionær måde med et grønt præg, der vil kunne underbygge det mulige bypotentiale.

Arkitektonisk beskrivelse
Det er cirklen, der danner klangbund for Arkitemas forslag, hvor en række karakteristiske cirkulære supermøbler fordeler sig i stueplan og på førstesal. Vores forslag slår an til endnu mere musik i kulturhuset. Nu mangedobles den cirkulære form både ude og inde. Det er her det magiske sker. Her hvor nye lyde opstår. Nye udtryk og fortællinger på tværs af aldre og kulturer. Med vores forslag åbnes kulturhuset mod byen og byens liv. Vi opgraderer det eksisterende kulturhus med en mere åben og transparent facade og foreslår en indgang mere mod kulturpladsen.

Et kulturhus integreret i byen
Supermøblerne er bare ét af de greb vi vælger for at styrke en transformationen af Trommen til Kulturhuset Trommen. Bevæger vi os fra interiøret og zoomer ud til helhedsplanen fortsætter vi byens puls hele kulturhuset rundt. Helhedsplanen omkring kulturhuset  udformes som en karré, der indskriver kulturhuset i byen og som styrker de urbane byrum. I denne helhedsplan udgør flere pladsdannelser langs kulturhuset oplagte destinationer i byen. Pladser der bliver en del af kulturhuset og som sikrer et kulturliv både ude og inde.

Blandt i alt 21 ansøgninger om deltagelse, blev tre firmaer prækvalificeret:
Dissing+Weitling architecture A/S med underrådgiver: Grontmij A/S
Dorte Mandrup Arkitekter med underrådgiver: Moe og Brødsgaard, Rådgivende Ingeniører, Marianne Levinsen Landskab
Arkitema K/S med underrådgiver: Strunge Jensen A/S



Data
Adresse: Bibliotekstorvet 1, Hørsholm
Bygherre: Center for Kultur og Fritid, Hørsholm Kommune
Arkitekt: Arkitema
Landskab: Arkitema
Opførelsesår: Projektopstart 2012
Omfang: 3986 m2 nyindretning samt helhedsplan
Ingeniør: Strunge Jensen A/S

Kontaktperson


Dorthe Keis

dk@arkitema.dk

Presse

Publikationer

Referencer