Estonian Academy of Arts - konkurrenceforslag
Se flere billeder fra projektet
Adresse: Gonsiori Tn., Tallin, Estonien
Omfang: 26.500 m2
Konkurrenceår: 2007, åben international arkitektkonkurrence
Bygherre: Estonian Academy of Arts
Arkitekt: Arkitema
Vores vision er at bygge ét samlet akademi, der samtænker de forskellige kunstneriske discipliner og kunsthistorien. Vi vælger et enkelt koncept, hvor akademiet samles til én bygning med tre markante volumener, der kontrasteres af tre helt transparente dæk - en dynamisk vekselvirkning mellem workshops til den praktiserende kunstproduktion og fakultetsetager med kontorer, auditorier og undervisningslokaler. Denne vekselvirkning er understreget i facadeudtrykket, der varierer mellem helt åbne, transparente etager og mere aflukkede etager. De rektangulære volumener stables og forskyder sig i forhold til hinanden i en vifteform. Vifteformen er betinget af kontekstuelle forhold som lys og planbestemmelser.
Resultatet er et konstruktivt hus, der er let at aflæse og som udstråler dynamik med sit markante forskydningsmotiv. Forskydningen skaber store udendørs terrasser til at trække arbejde med uden for og til udstillinger lige uden for workshopvinduerne. Herved bliver produktionen synlig både inde fra workshop’ene og fra gadeplan – kunst, arkitektur og design integreres i Tallinn by. Forskydningen sikrer gode dagslysforhold inde i akademiet og terrasserer ned mod den tilstødende kontorbygning mod øst.
I dette hus skal kunstarterne leve side om side og lade sig inspirere af hinanden.