Genveje


Indhold

Katharinen Quartier - konkurrenceforslag

Adresse: Willy Brandt Strasse, Hamburg, Tyskland
Omfang: Bolig 12.000 m², Erhverv 9.000 m² (i alt 21.000 m²)
Bygherre: HochTief
Arkitekt: Arkitema, GRS arkitekten
Landskabsarkitekt: Arkitema
Ingeniør: GRS arkitekten
Developer: HochTief
Konkurrenceår: 2008
Konkurrencetype: Indbudt, international

Katharinen Quartier er en bebyggelsen, der består af erhverv og boliger placeret på en centralt beliggende grund i Hamburg centrum. Op til grunden ligger Katharinen Kirche, der er en af Hamburgs ældste bygninger. Området omkring kirken var før krigen tæt bebygget med hollandsk inspirerede gavlhuse. Den intimitet, som tidligere prægede kvarteret , er i dag trængt i baggrunden af voksende trafik og ufølsom planlægning. Derfor er der behov for en genetablering af stedets tidligere miljø og charme i en moderne fortolkning. Vores projekt arbejder med en arkitektur i en menneskelig skala i miljøet omkring kirken. Her skal mindre rum og pladsdannelser skabe intime byrum. Samtidig er kontorbygningen placeret, så den effektivt skærmer beboelsesdelen mod trængslen og støjen fra en af Hamburgs største og mest trafikerede veje.
Selve det arkitektoniske formsprog mimer de oprindelige gavlhuse ved at opdele facaden i enkle rytmer – markeret i teglets forskellige farvesætninger og i byggehøjden, der varierer langs facaderne. Denne variation giver bebyggelsen dynamik. Teglet er bevidst valgt for at skabe sammenhæng med kirken, så både materiale og farve holdes inden for samme skala. Mod gadeplan åbnes bygningen op med transparente glasfacader.

Kontaktperson


Hallgrimur Thor Sigurdsson

hts@arkitema.dk