Genveje


Indhold

Kableshkovo Valley – eksklusive ferievillaer i Bulgarien

Se flere billeder fra projektet

Adresse: Kableshkovo, Bulgarien
Omfang: 4 boliger på hhv. 175 og 225 m²
Bygherre: 4U-Development
Ingeniør: Niras
Opførelsesår: 2008-2009

Kableshkovo Valley er et nyt større ferie- og fritidsområde i nærheden af Burgas, hvor der skal opføres 41nye fritidsboliger. Feriehusene opføres som selvstændige villaer i to etager og på egen grund omkranset af mure i lokal natursten. En feriehustype, der først i de seneste år er set realiseret i Bulgarien.
Boligerne består af to forskellige typer villaer på henholdsvis 175 m² og 225 m².
Begge hustyper er designet som præcise, hvidpudsede modernistiske bygninger med store vinduespartier indsat i sorte vinduesrammer. Et enkelt grafisk udtryk tilsat teaktræets varme ved gående partier. Et materiale, der også anvendes som lamelafskærmning ved carport og tagterrasse.
De store vinduespartier går fra gulv til loft og er karakteristiske for begge villatyper. Et enkelt transparent formsprog, der åbner husene op mod omgivelserne og sikrer masser af dagslys i interiøret. Begge villaer har store tagterrasser med udsigt til Sortehavet og husets private poolområde.
Interiøret består af regulære højloftede rum, der i den ene villa åbnes op i et dobbelt højt rum mod den udendørs terrasse.
Villaerne er udformet med en installationskerne, der indeholder trappe, garderobe, brændeovn, udekøkken m.m. Denne kerne fremtræder i grå dæmpet tegl i lange formater.
Gulve udføres i terrænplan i travertin og på 1. salen lægges lyse trægulve.

Kontaktperson


Ole Nielsson

Tlf.: 2086 7011
on@arkitema.dk

Referencer

Download lister over udvalgte referencer (PDF):

Samtlige referencelister...