Alpha Beta kollegierne
Se flere billeder fra projektet
Adresse: Alpha: Tingvej, Viborg, Beta: Prinsens Allé, Viborg, DK
Areal: I alt 4600 m² - Alpha og Beta kollegierne rummer hver især 63 boliger med 75 værelser
Opførelsesår: Alpha: april 2007, Beta: september 2007
Bygherre: Boligselskabet Sct. Jørgen
Entreprenør: NCC
Ingeniør: Tækker Rådgivende Ingeniører A/S
Alpha og Beta Kollegierne, hvoraf de første to etaper nu er afsluttede, er en del af en større plan om at skabe en uddannelsesby for fremtiden på det gamle kaserneområde i Viborg.
Bygningerne opnår deres originale udtryk ved at være nogle af de første byggerier i Danmark, der anvender Rodeca Facadepaneler. Dette facadepanel er en polykarbonatplade, som er stærkere end glas og praktisk talt brudsikker, og som med sin transparens og mulighed for indfarvning giver helt nye muligheder for at skabe varierede facadeudtryk. I kollegierne er selve bygningerne lavet som enkle betonhuse, der via ordene skrevet direkte på betonen og de moderne facadepaneler opnår et levende udtryk. Panelerne veksler mellem tre blå/grønne nuancer og klar polykarbonatplade. Materialet og dets farvecoating signalerer en friskhed og originalitet og underbygger intentionerne om at skabe et farverigt byggeri, der fordrer innovativ tankegang.
Materialet reflekterer sine omgivelser, vejret og årstiden. Samtidig er materialet halvgennemsigtigt, og giver derved hele huset et let og luftigt udtryk.
Interiøret er holdt enkelt med hvide vægge og lofter og sort gulv. Denne enkelhed udfordres af markante gule og orange gulvfarver, der går igen forskellige steder i kollegierne. Farvevalget er orange og gul for henholdsvis Alpha og Beta.